Falck

”Med vagtplanen tilgængelig på smartphone har man den altid lige ved hånden, og derfor ved vi altid, hvem vi skal ringe til, hvis der skal indkaldes mandskab.”

”Før gik folk rundt med en papir-vagtplan i baglommen, som kunne være forældet i løbet af et døgn, og som derfor gjorde det svært at få overblik over, hvem vi kunne regne med.”

Holdleder Nicolai Clausen og de 29 deltidsansatte brandmænd har definitivt lukket branddøren i for de krøllede papirplaner, der for kort tid siden udgjorde livsnerven på Falck-stationen i Nyborg.

I dag er det tidskrævende, manuelle arbejde med at opdatere vagtplanen i hånden erstattet af Tamigos online vagtplan.

Vagtplan tager højde for øvelser

I Nyborg betyder det, at holdleder Nicolai Clausen og holdet på 29 brandmænd nu altid har adgang til den sidst opdaterede vagtplan via computer eller smartphone, hvilket giver et tiltrængt overblik.

”Vi har eksempelvis 17 øvelser om året, hvor vi med Tamigo nu hurtigt kan gå ind og se, hvem vi kan planlægge med, og hvem der er på øvelse,” siger Nicolai Clausen og fortsætter:

”Med vagtplanen tilgængelig på smartphone har man den altid lige ved hånden, og derfor ved vi altid, hvem vi skal ringe til, hvis der skal indkaldes mandskab.”

Brandmænd tager online vagtplan til sig

Det er dog ikke alle, der ligesom Nicolai, har været lige begejstret for det nye vagtplanssystem. Aldersspændet på Falck-stationen i Nyborg går fra 20 til 60 år, og de ældre kolleger har været lidt skeptiske, fortæller holdleder Nicolai Clausen.


”Men i dag kan de godt se det smarte i, at de eksempelvis kan importere vagtplanen til deres egen kalender, som mange af dem desuden deler med deres koner.”

Udover Falck-stationen i Nyborg bruger Falck-stationerne i Ringe og Middelfart nu også online vagtplaner fra Tamigo.