The Call Company

"Tamigo giver os et overblik over økonomi og vagtplan, som ingen af de andre udbydere er i stand til.“

Kun de færreste danske virksomheder kan fremvise samme vækstrater som The Call Company i Aarhus. I 2010 gik callcentret fra 0 til 100 medarbejdere på kun seks måneder – en vækst der ifølge produktionschef Martin Thomsen tilsidst ikke kunne håndteres tilfredsstillende i et Excel-ark.

"Vi brugte mange mandetimer på at holde styr på likviditet og lønudgifter i vores Excel-ark, der tilsidst var ret omfattende. Derfor besluttede vi at gå over til en professionel vagtplansløsning, som også kunne give os et overblik over lønomkostningerne,“ siger produktionschef i The Call Company, Martin Thomsen.

Flere udbydere var i spil, men valget faldt på Tamigo fordi:

"Tamigo giver os et overblik over økonomi og vagtplan, som ingen af de andre udbydere er i stand til,“ siger Martin Thomsen og fortsætter:

 


Som virksomhed vil vi gerne være fleksible i forhold til vores kunder, og det hjælper Tamigo os med at være. Tamigo sikrer, vi altid er i stand til at lægge en optimal vagtplan, hvor de rigtige kompetencer er til stede i forhold til den enkelte kunde.

 

Tamigo rammer hele fødekæden

I dag er Tamigo en integreret del af The Call Companys daglige drift. Og alle medarbejderled og arbejdsfunktioner bruger Tamigo på en måde, der optimerer lige netop deres arbejde, fortæller Martin Thomsen.

"Vores agenter bruger informationssiden i Tamigo som et mindre intranet, medarbejderne kan via web og app altid se deres opdaterede vagtplan og bytte vagter, mens salgslederne med Tamigo hurtigt kan få et overblik over, hvilke medarbejderkompetencer der matcher kundernes opgaver. Og endelig giver Tamigo ledelsen et godt, økonomisk overblik.“

The Call Company beskæftiger i dag 170 medarbejdere, der tager sig af en lang række inbound-opgaver for store, danske organisationer og virksomheder.